Kørselsvejledning

Blistrup Badminton er en del af Blistrup Skytte- & Idrætsforening.
Vi spiller primært i Blistrup, der er beliggende sammen med Blistrup Skole.

Blistrup Hallen
Toftegårdsvej 6, Blistrup, 3230 Græsted.

Hvis du kommer sydfra…

…køres først mod Helsinge.
Kommer du af Hillerød motortrafikvej, skal du blive på denne så længe som muligt. I den anden rundkørsel, der hvor vejen slutter, skal du til venstre. Efter ca. 1½ km. kommer der en større afkørsel. Her drejer du op, og følger skiltene mod Rågeleje.
Ca. 5 km. senere drejes til højre mod Blistrup. Efter at have passeret Blistrup SuperBrugs kommer du til en rundkørsel lige før du forlader Blistrup, med en stor rød bygning på højre hånd. Her skal du af 3. afkørsel, – der står skilte mod Udsholt og Blistrup Skole.
Blistrup Hallen ligger ca. ½ km uden for byen sammen med Blistrup Skole.

Kommer man østfra…

… er det nemmest først at køre mod Gilleleje. Her finder man igen skilte mod Rågeleje. Efter ca. 8 km. drejes til venstre mod Blistrup (Der ligger en Daglig Brugsen på hjørnet). Når man kommer ind i Blistrup, drejes til højre (1. vej i rundkørslen) mod Udsholt og Blistrup Skole. Blistrup Hallen ligger ca. ½ km uden for byen sammen med Blistrup Skole.